Tydelig kommunikation hjælper APD-børn i skolen - Hør mig
Thors ører hører, men hjernen lytter ikke med
October 3, 2019
Skolelærer og høretab
October 30, 2019

Tydelig kommunikation hjælper APD-børn i skolen

Lærere og klassekammerater kan hjælpe et barn med APD til at følge undervisningen og deltage i det sociale liv ved at kommunikere tydeligt og tage nogle enkle forholdsregler. Legeaftaler har høj prioritet for 8-årige Thor.

En gang om ugen prøver 8-årige Thor Serups mor, Christina Serup, at lave en legeaftale med en af hans klassekammerater i 1b på Gadstrup Skole mellem Køge og Roskilde.
Hun har valgt at være åben overfor de andre forældre om sønnens høreforstyrrelse, APD. Ved et forældremøde ved skoleårets start forklarede hun om Thors udfordringer.
– Ellers kan de andre jo ikke hjælpe ham. Vi har brug for, at han træner det sociale og føler sig som en del af klassen, siger hun. Hun har også brugt Forældre-intra til at efterlyse legeaftaler.
– Thor er bagud socialt, men på mange andre områder er han alderssvarende. Høreapparaterne hjælper ham meget, og vi kan mærke, at legeaftaler rykker, forklarer hun.
De andre børn er ved at lære, at de skal tale tydeligt og kigge direkte på Thor, når de taler til ham, og at de skal tale én ad gangen. Når de står bag ham, skal de røre ved ham for at få hans opmærksomhed.
I timerne går det nogenlunde. En udredning fra Center for Høretab har hjulpet skolen, så lærerne er bedre rustet til at hjælpe Thor med de høreudfordringer, han har.
– Lærerne er rigtig gode til at hjælpe Thor i timerne og sikre sig, at han forstår, hvad de skal lave, siger Christina Serup. Hun har et nært samarbejde med skolen, og lige nu søger de støttelærer til Thor i nogle timer. Desuden overvejes elevmikrofoner, som klassekammeraterne kan bruge i undervisningen. De vil betyde, at Thor bedre kan høre, hvad de andre elever siger.

Gør beskeder visuelle

Et barn med APD i en klasse betyder, at der skal tages nogle forholdsregler, forklarer inklusionsvejleder Helle Overballe Mogensen, der er medforfatter til bogen ”Når hjernen ikke lytter” om APD.
– Barnet kan ikke modtage en besked, hvis der er uro. Derfor er klasseledelse vigtigt. Og så skal man – både som lærer og forælder – være tydelig. Hvad skal der foregå? Hvornår? Hvordan? Det er en god ide at give disse beskeder visuelt, altså at tegne dem og måske skrive tidspunkter på. Børn med høreforstyrrelser har brug for struktur og overskuelighed – og det er i øvrigt også godt for andre børn, siger hun og tilføjer:
– Det sværeste for en hørehæmmet er, når man ikke forstår den kontekst, man indgår i. For så er det svært at gætte på, hvad der foregår.

Gode råd i undervisningen

Helle Overballe Mogensen har beskæftiget sig med børn med høreproblemer i en årrække, og hun har nogle enkle, gode råd til undervisere:
– Tal ud mod klassen, ikke ind mod tavlen. Det er vigtigt, at barnet kan mundaflæse og se mimik og kropssprog. Når der kommer et svar fra en af de andre elever, så gentag det – så får APD-barnet en ekstra chance for at forstå. Desuden skal læreren helst blive stående på nogenlunde samme sted. Ellers skal barnet hele tiden retningsbestemme lyden, og så går kræfterne med det, forklarer hun.
– Snak med barnet om, hvor han eller hun sidder bedst i klasseværelset. Måske er den bedste plads med siden til tavlen og lyset i ryggen. Så kan han/hun overskue klassen, og lyset falder på de andres ansigter, råder hun.
Børn med APD kan lettere misforstå andre, og der kan opstå konflikter. Konfliktløsning foregår bedst uden for det fælles rum, hvor der er andre lyde og børn at forholde sig til. Det kan være nødvendigt at tegne konflikten med tændstikmænd, for at barnet forstår, hvad der foregik.
– Det er en dårlig ide at forsøge at løse en konflikt i et frikvarter ude på gangen mellem de andre børn. Et barn med APD får ikke ret meget ud af det, forklarer hun.

”Ofte ser vi, at børn med APD er alderssvarende på nogle områder, men flere år yngre på andre områder, typisk på det sociale. Det forvirrer andre børn og voksne, også professionelle voksne.”
Inklusionsvejleder Helle Overballe Mogensen

Skæv udvikling forvirrer andre

APD rammer nogle væsentlige udviklingsområder: Sprog, kommunikation og social adfærd. Derfor er børn med APD ofte mange år om at indhente det, de ikke fik lært grundigt nok som små.
– Ofte ser vi, at børn med APD er alderssvarende på nogle områder, men flere år yngre på andre områder, typisk på det sociale. Det forvirrer andre børn og voksne, også professionelle voksne. Børnene skal altså lære rigtig meget på kort tid, og de har brug for pauser, for at informationerne kan lagre sig, siger Helle Overballe Mogensen.
– Forældre til børn med APD har en stor opgave. De skal fortælle andre om, hvordan man bedst forholder sig til deres barn – lærere, pædagoger, gæster i hjemmet mv. De er barnets advokat, og de skal være indstillede på et udvidet samarbejde med skolen, hvis barnet skal hjælpes bedst muligt.

Af Jonna Toft, journalist

(Artikel har tidligere været publiceret i Phorum Magazine)