Skolelærer og høretab - Hør mig
Tydelig kommunikation hjælper APD-børn i skolen
October 3, 2019
Støj – en fjende for personer med APD
October 30, 2019

Skolelærer og høretab

På en helt almindelig skole i en helt almindelig 3 klasse står en helt almindelig skolelærer og underviser helt almindelige elever. Den helt almindelige skolelærer Mette har undervist i mange år, og hun er god til det, eleverne kan lide hende og siger selv, at de vil være kede af det, hvis de ikke skal have Mette efter sommerferien. Hvad der ikke er helt almindeligt, og så alligevel, er at Mette hører dårligt. Der er nemlig mange andre lærere ude på skolerne der hører dårligt, som synes det er svært med ”de små stemmer”, at høre på afstand og høre når der er støj, og det kan der godt blive i et klasselokale.


Mette har som hun selv siger det, hørt dårligt hele sit liv, og de 3 gennemførte graviditeter gjorde ikke høretabet mindre, tværtimod! Gennem årene har hun flere gange været til ørelæge og fået at vide at hun hørte dårligt, og så blev der ikke sagt mere, ingen bud på en løsning. Først for ca. 10 år siden da hun var ca. 40 år fik hun sit første høreapparat, et høreapparat hun ikke kunne bruge, så det endte i skuffen.  Først for ganske få år siden fik hun sit første høreapparat som hun kunne bruge og fik hjælp af.

Det usynlige handicap

Mette starter vores samtale med at fortælle om sit usynlige handicap, den dårlige hørelse, et handicap som hun oplever at rigtig mange er flove over og i mange tilfælde forsøger at skjule. – Det skal man ikke, det påvirker jo alt hvad man laver, at have et høretab! Siger Mette, og hun fortsætter – det er tabubelagt, og hvis man som dårligt hørende kommer til at sige hva’? Så føler man sig rigtig dum!  Jeg oplever, at jo flere jeg fortæller om mit høretab, jo mere hjælp får jeg, mine omgivelser vil rigtig gerne tage hensyn. Men hvis jeg ikke fortæller noget, så oplever jeg at folk tror jeg er arrogant fordi jeg ikke svarer, men hvis de får en forklaring, så forstår de det!
Mette ønsker at sprede budskabet om at man skal stå ved sit høretab, og fortæller at man kan få hjælp fra hørekonsulenter og man kan få høreteknik der kan hjælpe en til at kunne passe sit job. En hjælp og en høreteknik som hun indtil for ganske nylig ikke kendte til. Dette til trods for, at hun synes hun brugte lang tid i hendes erkendelsesproces og i sin søgen, på internettet, i omgangskredsen, på jobbet mm. for at finde viden og ligesindede.

Netværk og forståelse

Da Mette endelig finder ud af at der findes noget der hedder Castberggård og der findes kommunikationscentre/høreinstitutter får hun hjælp. Her møder hun en hørekonsulent der kan give en masse gode råd til hendes hverdag, men som også oplyser at der findes høreteknik som man kan søge om til privatlivet men også til jobbet, så man kan blive i sit job. Hun møder forståelse for sine udfordringer og personer som ønsker at hjælpe hende. Hendes behov for netværk med andre med høretab i job er der stadig, så hun får sin hørekonsulent til at samle andre kvinder i job, og et netværk opstår. Mette bruger kvinde netværket, som hun siger  – vi mødes ikke for at have selvmedlidenhed, vi mødes og giver gode råd til hinanden, vender udfordringer og vores små overspringshandlinger med hinanden, og får ideer til, hvordan vi kan gøre ting anderledes i vores hverdag.

Teknikken i klassen

Mødet med hørekonsulenten fra Kommunikationscentret endte med at Mette fik Roger elevmikrofoner i klassen som eleverne skal tale ind i når de skal sige noget. Mikrofonerne sender trådløst lyden frem til en lille modtager som Mette har på, herfra går lyden ind i Mettes høreapparater. Systemet har nu været i klassen i godt et års tid, og det fungerer for Mette. Hun har tidligere været sygemeldt med stress og som hun siger, -Hvis jeg ikke havde haft systemet ville jeg nok have været sygemeldt igen! Systemet er let at bruge, som Mette fortæller – Systemet må ikke tage opmærksomheden fra undervisningen, det er en kæmpe fordel at det er så let at bruge, jeg kan selv rode i indstillingerne, men det er så intuitivt som en mobil og eleverne bruger det bare. Hvis det ikke er tændt, kan jeg jo selv høre at jeg svarer i øst og vest, men så siger eleverne ”Nej Mette!” og så kommer de hen til mig med en mikrofon. Til at begynde med, krævede det lidt indkøring for eleverne, og jeg skulle øve mig i ikke at have en samtale med dem hvis de glemte at tale i mikrofonen.

Marius og Sofus

I klassen sidder blandt andet Marius og Sofus, de er gode venner og fortæller at de tit leger sammen. Ligesom resten af klassen er de gode til at tage mikrofonen op og trykke på den når de skal sige noget. Som de begge to fortæller – Det er smart, for man kan jo se at den lyser grønt, så må man sige noget, og hvis mikrofonen lyser rødt så er det fordi en anden siger noget, og så kan man ikke sige noget… ligesom ude i lyskrydset der må man ikke gå når der er rødt!
Deres eneste bekymring er hvis de ikke skal have Mette til næste år, nu har de haft hende siden 1. klasse, og vil gerne fortsætte, for det er helt fint for dem at have en lærer der hører lidt dårligt, de bruger jo bare mikrofonen!

Forældremøder og ledelse

Mette er ærlig om sit høretab, det har taget tid og været en proces at komme dertil. Men nu siger hun til kollegaerne at lyden i aulaen er dårlig og om de ikke kan sidde i et klasseværelse når der er lærermøder. Til forældremøder beder hun også forældrene om at bruge mikrofonerne –  Og de synes også systemet er mega smart siger Mette, og fortsætter – De skulle lige vende sig til at tale en af gangen og ikke afbryde! Mette griner. Hun har mødt stor forståelse fra skolens ledelse, en leder der har spurgt ind til hvad Mette ønsker han skal tage hensyn til, så det har været Mette der har fortalt hvad der skal til for at kunne lykkedes. Hun har ikke haft en leder der blot har fjernet opgaver fra hende uden at høre om det var det rigtige at gøre. Hun ville ønske at flere ville spørge ind – i stedet for at tro at man hjælper.

Et godt råd til andre med høretab

Mette vil råde alle andre til at fortælle om sit høretab til pårørende, kollegaer mm. Når man har et høretab er det ikke rart når folk tygger tyggegummi, mumler eller kigger væk – Vi har brug for at kunne mundaflæse siger Mette. – Mit mikrofonsystem er synligt og det er dejligt, så kan folk set det, de bliver mindet om at tage hensyn. Jeg tror på, at jo mindre teknikken og høreapparaterne er, jo længere tid tager det for en selv at erkende man har et høretab og har brug for at der tages hensyn.

Gjort noget anderledes

– Hvis jeg kunne have gjort noget om, så var det at have fået høreapparater meget før, og så fået noget høreteknik, som jeg har nu. Men jeg viste jo ikke at det fandtes og hvor jeg skulle henvende mig. Jeg ville ønske at flere kendte til hørekonsulenter og teknik, havde jeg vidst det havde jeg måske undgået at være gået ned med stress! Så kom ind i kampen! slutter Mette med et stort smil.
Fakta: Mette har fået et Roger kommunikationssystem. Systemet består af flere elevmikrofoner der står rundt i klassen på bordene så eleverne let kan få fat i dem når de skal sige noget til Mette. De sender lyden frem til en modtager som Mette har på.

 

(Tekst: Christina Rosenkilde / Foto: Morten Bibow)