Børn skal være børn – også når livet bliver lidt vådt! - Hearing Like Me Denmark
Phonak Marvel – Kærlighed ved første lyd
October 1, 2019
Thors ører hører, men hjernen lytter ikke med
October 3, 2019

Børn skal være børn – også når livet bliver lidt vådt!

En lille smule vand skal ikke komme i vejen for børns leg og det er vigtigt, at forældre er trygge ved at deres børn kan plaske i vand uden at bekymre sig om høreapparaternes præstation.
Over de seneste mange år er IP-ratings blevet mere og mere et ‘must-have’ for høreapparater til børn. En IP-rating på høreapparater giver hørespecialister og høreapparatsbrugere en indikation af holdbarheden på en enhed og hvordan enheden kan anvendes i og omkring vand. Det første tal angiver niveau af modstandsdygtighed efter test i et støvkammer, imens tal nr. to angiver niveau af modstandsdygtighed i vand. Den højest mulige rating der er givet til høreapparater er 68 hvor man nok vil anse høreapparaterne for at være vandtætte.

IP Ratings

Det er dog vigtigt at bide mærke i at IP68 ratings ikke altid fremkommer på samme vilkår, men kan være testet under forskellige parametre. Faktisk er der flere høreapparatstyper, som er ratet med IP68 men vi vil dog holde fast i betegnelsen vandafvisende.
Så hvad er det, der gør at Phonak Sky™ høreapparater anses for at være vandafvisende og hvad har det af betydning for børn og deres familier? Sky B og Sky V porteføljen af høreapparater har alle sammen bestået engangstesten for IP68 og dermed fortsat fungeret, efter at have været nedsunket på 1 meter vand i 60 minutter. Hos Phonak har vi tillid til at vores høreapparater anvendes i og omkring vand med et par enkelte forbehold: apparaterne bør ikke tilsigtes anvendes under vand, de bør ikke anvendes i saltvand, klor, sæbe eller andre kemikaliefyldte vande og dertil anbefales det, at der jævnligt foretages rengøring og vedligehold af apparaterne for at holde dem optimalt funktionelle på længere sigt.

Men er hørespecialister og forældre lige så optimistiske som vi er?

Der må vi desværre erkende at svaret er nej. Der er en del forvirring omkring hvornår vores høreapparater kan anvendes i disse situationer og i sidste ende er anbefalingen til forældre, at de skal tage børnenes høreapparater af når de leger i eller omkring vand. Vi ved at børn med høreapparater også har brug for dem når de leger. For dem er det nødvendigt at bære deres teknologi hele dagen uanset hvad de foretager sig, så det sidste vi ønsker er at børn tvinges til at tage deres høreapparater af, hver gang de skal lege i nærheden af vand. For os stod det klart, at vi var nødt til at gøre noget for at hørespecialister og forældre kunne opleve den samme tryghed ved høreapparaterne, som vi gør.
I 2017 bad vi derfor Andrea Bornert og hendes team på University of Mainz, om at teste vores Sky produkter sammen med børnefamilier og deres vandaktiviteter. Over en periode på 8 uger, blev 7 familier med Sky V høreapparater bedt om at lade deres børn beholde høreapparaterne på ved mindst 2-3 vandaktiviteter i ugen (uden dog at nedsænke høreapparaterne under vand). Familierne blev desuden bedt om at skrive dagbog for at dokumentere deres tanker omkring børnenes adfærd med høreapparaterne på under aktiviteterne, kontra tidligere hvor de tog høreapparaterne af. Desuden blev forældrene anvist anbefalinger omkring rengøring og vedligehold og adspurgt om disse var for besværlige, for at holde høreapparaternes funktionalitet optimal.

Successfuld brug

Familierne rapporterede succesfuld brug i badet (uden vask af hår eller brug af shampoo og sæbe), vask af ansigt, løb og leg igennem sprinklere, deltagelse i vandballonkamp, løb og leg i regn, leg med haveslange og selv leg i pool og på strand (med hovedet oven vande) var en positiv oplevelse. Forældrene anså den daglige rengøring og vedligehold af høreapparaterne, som ganske enkel og bestemt hele den ekstra indsats værd, for at sikre at deres børn kunne beholde høreapparaterne på under deres aktiviteter med vand. Der blev også observeret en større deltagelse, glæde og imødekommenhed fra børnenes side i forbindelse med aktiviteterne, så børnene hørte og deltog fuldt ud på lige fod med andre børn.
Høreapparaterne, som blev anvendt i forbindelse med studiet, blev evalueret af Phonak Udviklingsafdeling både før og efter de 8 uger. Evalueringen (som blev foretaget via elektroniske målinger, lyttetjek og inspektion af brugerkontroller og hus) afslørede ingen tegn på skade eller reduceret ydeevne på apparaterne.
Den gode nyhed var at fem ud af 7 forældrepar udtrykte deres nye tryghed i at give børnene lov til fuldt ud, at deltage i vandaktiviteter samtidig med at de bærer deres høreapparater.
I Danmark har vi foretaget en lignende case med Sky B-PR og svømmepropper, hvor 6 børn og deres forældre har anvendt høreapparater til deres vandaktiviteter over en periode på 6 mdr.
Her viste resultatet, at særligt den genopladelige Sky B-PR fungerer godt i og omkring vand, her er et uddrag af de tilbagemeldinger vi fik fra forældrene.

”De fungerer også rigtig godt i vand. Vi har været en del i både vandland og ved havet i sommer, hvor  de er blevet brugt og der har de holdt tæt.”

”Vi har været i svømmebassin ca. 10 gange, og vi har ikke taget særlige hensyn tror jeg, de bliver rystet lidt når vi kommer ud af bassinet, så der ikke sidder vand i mikrofonerne. Apparaterne bliver tørret hver dag i en Hadeo dry mini UV, i ca. 2 timer, og de har ikke fået ekstra tørretid selv om vi har været i svømmehal.”

”Det allerbedste ved dem er at hvis H. sviner dem til fx ved måltider, kan jeg hurtig skylle den under vandhanen, ryste dem og sætte dem tilbage i ørene på ham og de virker stadig upåklagelig”

” Der har ikke været nogle problemer med HA i vandet, og generelt er det gået rigtigt godt med dem.”

Vi håber, at dette studie vil sætte lid til vores høreapparater og brugen af disse selv når livet bliver en smule vådt for de små.

Kilde:
Phonak Field Study News – Not letting a little water get in the way of a child´s life; Jennifer Appleton-Huber, Technical Editorial Manager v. Phonak hovedkontor
HearingLikeMe blog indlæg – Kids can be kids – when life gets a little wet!; Pediatrics August 7, 2018