“Jeg har altid Roger Select med mig. Jeg anvender den både i mit arbejde og i fritiden og kobler den til min mobil, når jeg lytter til musik. Det fungerer rigtigt godt”, siger Louise, som er 47 år og arbejder som fysioterapeut. Hun har haft høreapparat siden hun var tre år gammel. I dag anvender hun blandt andet Phonak Naida-høreapparat, som gør en stor forskel i hendes hverdag.
Louise har en medfødt hørenedsættelse, og hun er helt døv på højre øre. “Jeg har blot mono, og der er tekniske hjælpemidler og høreapparater praktiske”, siger hun.
Da hun fik sit første hørehjælpemiddel som barn, var mikrofonens forbindelse meget kraftigere, hvilket gjorde, at lyd langt væk føltes meget tæt på. Hun husker især et tilfælde, hvor hun var ude at lege med sine kammerater.
“Min mor, som sikkert var 500 meter fra mig, ville have, at jeg skulle komme ind at spise. De venner, jeg legede med, blev meget overraskede, da jeg pludseligt og uden forvarsel sagde hej, nu går jeg”, siger hun og griner.
I skoletiden blev klasselokalet møbleret med møbler og tæpper, som skulle dæmpe forstyrrende lyde, og Louise fik hørehjælpemidler for bedre at kunne følge med i undervisningen. Efter endt skolegang fulgte en periode helt uden hjælpemidler, en periode, som Louise trods alt oplevede, som relativt velfungerende.
“Det var først da jeg begyndte at læse til fysioterapeut og begyndte at anvende høretekniske hjælpemidler på ny, at jeg opdagede, hvor stor nytte, jeg havde af dem. Jeg behøvede ikke at koncentrere mig så meget om at høre, hvad der blev sagt i lektionerne, hvilket indebærer, at jeg klarede studierne meget bedre”, siger hun.
Som fysioterapeut arbejder Louise primært med rehabilitering af ældre mennesker. Rehabiliteringen handler naturligvis om træning, men også om at finde de rette veje til at få det bedre.
“Der er mange og lange samtaler, og da mange ældre har svage stemmer, anvender jeg Roger Select til at høre, hvad de siger”.
Hun sørger også for, at alle samtaler til mobilen overføres via Roger Select til høreapparatet og anvender hellere end gerne Roger Table Mic II til møder med mange deltagere. Og de positive reaktioner fra arbejdskammerater, venner og familie har ikke ladet vente på sig.
“Alle oplever, at jeg er mere nærværende, og det handler klart om, at jeg hører og kan være med i samtalen på en anden måde, nu hvor jeg anvender hørehjælpemiddel”.
“Jeg synes, at det er så skønt, at det ikke blot er en hjælp for mig, men også for dem omkring mig. Det får mig til at ville anvende hjælpemidler endnu mere”.
I fritiden går Louise gerne lange ture, hun elsker at svømme og går gerne til spinning. Tidligere var det svært for hende at høre, hvad spinninginstruktøren sagde, pga. den høje musik, men med hørehjælpemiddel fungerer det nu aldeles udmærket.
“Vist er der udfordringer i hverdagen, som når der eksempelvis samles mange mennesker til møder eller forelæsninger. Hvis jeg ikke får en rigtig god plads, så er mikrofonerne til stor hjælp”, siger hun og fortæller videre, at hvis hun går på cafe eller restaurant, dæmpes den omgivende støj, så vennernes stemmer går direkte til høreapparatet.
“Hvis jeg skal forsøge at vende min hørenedsættelse fra noget negativt til noget positivt, så er det at jeg sover godt om natten”, siger Louise og ler.
(Artikel er publiceret i Phorum Magazine 2019)
(Tekst: Anne Svedberg) (Foto: Emil Carlsson)