Trond har lært at leve med tinnitus
God lyd for både lærere og elever med Roger i undervisningen
January 28, 2022
Hvilken betydning har hørelsen for folkesundheden?
March 2, 2022

Trond har lært at leve med tinnitus

Trond Simonsen (50) fra Kristiansand var en voksen mand, da han pludselig fik tinnitus. Tinnitus er en hørenedsættelse, der medfører, at man hører kroniske lyde. De konstante lyde kan være udmattende og gøre, at du kæmper med at falde i søvn og kan blive forhindret i at høre hverdagens lyde. Der findes ingen kur, men gode hjælpemidler, der kan hjælpe dig med at høre godt, og som fremhæver de lyde, der er vigtige for dig at fokusere på.  

Fra indelukket til at være med på alt

I fritiden har Trond altid sat pris på at snakke og omgås andre. Da tinnitussen kom, oplevede vennerne, at han forandrede sig og blev mere indelukket, men det ændrede sig til det bedre, efter at han blev udredt af en audiolog 

Nye Phonak høreapparater og Roger mikrofoner (små hørehjælpemidler, der giver bedre taleforståelse i støj og på afstand) gjorde, at han igen blev socialt aktiv. I dag har Trond altid sine Paradise høreapparater på. Apparaterne hjælper ham med at lindre tinnituslydene, og han synes de opfanger lydene på en mere fyldig måde end hans forrige apparater.

Vennerne har også bemærket, at han nu er med på alt. Selv føler han, at han er mere til stede. 

Høreapparaterne arbejder “for mig” ved at præsentere de lyde, som jeg gerne vil høre, og det har givet mig en mere aktiv hverdag for første gang i lang tid. Udstyret giver både mig og andre i mine omgivelser en tryghed og sikkerhed for, at jeg får fat i det, der sker i løbet af en samtale.

Han føler også, at han er blevet mere udholdende i støjende situationeruden at blive træt.

På restaurant brugte han tidligere en Roger mikrofon sammen med sine høreapparater for at undgå at anstrenge sig for at lytte, men nu er effekten af støjdæmpningen i Phonak Paradise apparaterne tilstrækkelig. Trond har myPhonak app på sin telefon og har lavet et personligt lydprogram, der er nemt at aktivere, når han er på restaurant eller café.

– Programmet fjerner mere støj og fremhæver vokalerne. Jeg føler, at jeg bliver mindre træt nu af at være på restaurant i flere timer end for to år siden. 

 

Jonglerer med to job og bestyrelsesposter med tinnitus

Trond lever til dagligt et aktivt liv som familiefar, hvor han også jonglerer med to job − ét i sundheds- og socialsektoren og ét som driftsleder i et boligselskab. I fritiden har han påtaget sig bestyrelsesposter, hvor han bruger sit engagement til at give andre med høreudfordringer den samme mulighed, som fik ham til at høre godt. Det takker han sin høreteknologi for.

– Uden mine hørehjælpemidler kunne jeg ikke have været ligeså aktiv med alle mine bestyrelsesposter og to job. Høreapparaterne og Roger produkterne er så moderne og teknisk gode, at brugen af dem giver mig en mere afslappet hverdag, uanset om det er i privat eller arbejdsmæssig sammenhæng. Alt fungerer bare trådløst − uanset hvornår og hvor jeg skal bruge udstyret.

På arbejdet er han afhængig af sin Roger mikrofon for at kunne høre godt til møder. Hvis der sidder fire personer omkring et bord og diskuterer, overfører den mikrofon, han har placeret midt på bordet, lyden af stemmerne direkte til høreapparaterne. Han har ikke brug for nogen ekstern modtager for at bruge mikrofonen, da Phonak Paradise høreapparaterne indeholder RogerDirect teknologi, der gør, at de kommunikerer direkte med Roger.

Trond er også begejstret over, at han kan være tilsluttet to Bluetooth enheder samtidig. Det giver ham mulighed for at være forbundet til to forskellige mobiltelefoner på arbejdet og få telefonopkald fra begge sendt direkte til sine høreapparater. For at besvare et telefonopkald skal han hverken røre ved sin mobil eller høreapparatets knapper − han skal blot trykke to gange på toppen af øret.

– Der er hele tiden god forbindelse med Bluetooth tilslutningen mellem mobil og Phonak Paradise. Det, at man kan tale i telefon, lade sin telefon ligge et andet sted og har hænderne fri til at gøre andre ting samtidig – det er bare så fedt!

 

Høreudstyr er guld værd 

Trond har i dag lært at leve med sin tinnitus. Han har genfundet tilliden til, at han altid får det med, der bliver sagt omkring ham, og det har givet ham et afslappet og aktivt liv. Tinnitussen omtaler han som en trofast ven, der altid er der. Nu engagerer han sig i at hjælpe andre med at anskaffe sig de høreapparater og mikrofoner, de har brug for. – For det at kunne tale med en anden og bruge en mikrofon til tydeligt at kunne høre, hvad der bliver sagt, er bare guld værd!, afslutter han. 

 

Har du endnu ikke har høreapparat, men føler, at du er begyndt at høre dårligere – prøv vores online hørescreening.