Tilgængelighed af lyd i det offentlige rum

I Danmark er tilgængelighed et krav og ikke kun et spørgsmål om at inkludere personer med funktionsnedsættelser, men et mål om at gøre tilgængeligheden ens for alle således at alle kan deltage på lige fod i samfundet.I FN’s handicapkonvention er begrebet tilgængelighed ændret til Universel design for at understrege at reglerne gælder for alle.

Når vi snakker tilgængelighed af lyd i forbindelse med hørenedsættelser, er vi også nødt til at tænke akustik og lys ind i sammenhængen. Hørenedsættelser er forskellige fra person til person og der kan være stor forskel på opfattelsen og forståelsen af det sagte såvel som det gestikulerede. En dårlig akustik og rumklang er noget der kan genere alle, såvel personer med hørenedsættelse som personer med normal hørelse, og et dårligt lys kan hæmme en hørehæmmet i at mundaflæse og læse signaler/kropssprog. For at give alle de bedste forudsætninger på lige fod, er der bla. i bygningsreglementet opsat nogle retningslinjer for dette som skal efterleves.
Bygningsreglementet tilsigter at kunne gøre bygninger tilgængelige for personer med funktionsnedsættelser, hvorfor installationer i bygninger, der indeholder forsamlingslokaler, under hensyntagen til de tekniske muligheder skal projekteres og forberedes, så der er mulighed for installation og anvendelse af tekniske hjælpemidler for personer med handicap.
Bestemmelsen sikrer, at der allerede ved planlægning og projektering af en bygnings installationer så vidt muligt tages højde for, at tekniske hjælpemidler for personer med handicap kan bruges i byggeriet uden at dette nødvendiggør større ændringer i installationerne og fremføringen af de tilhørende ledninger med videre.

I forsamlingslokaler, herunder i rum, der er indrettet til fælles aktiviteter såsom koncerter, foredrag og anden underholdning, skal der være fast installation af teleslyngeanlæg eller lignende installation målrettet hørehandicap på minimum samme niveau som teleslyngeanlæg. De nævnte forsamlingslokaler omfatter forsamlingshuse, kirker, biografer, biblioteker, aulaer og koncertsale, som er offentligt tilgængelige for publikum. Almindelige undervisningslokaler i folkeskoler og fx mødelokaler i kontorbyggeri er ikke omfattet.

Høreforeningen arbejder for at der skal etableres velfungerende teleslyngeanlæg i alle lokaler, der benyttes til kulturelle, sociale og politiske formål hvortil offentligheden har adgang.
I Høreforeningens tilgængelighedsudvalg arbejdes der konstant på at sikre, at mennesker med lyd- og høreproblemer i videst muligt omfang opnår tilgængelighed i samfundet.
I de tilfælde, hvor dette ikke er muligt eller endnu ikke er opnået, skal udvalget arbejde for, at mennesker med lyd- og høreproblemer kompenseres, fx gennem hjælpemidler, tolkning mv.

En af høreforeningens mærkesager er tekstning af alle dansksprogede film, TV –udsendelser, på stationer og i togene og endelig på nettet. Kort sagt kan det siges at alt hvad der bliver sagt også skal kunne ses på skrift.
Udvalget beskæftiger sig også med forebyggelse af støj og skal i samarbejde med andre offentlige og private myndigheder arbejde for, at samfundet opprioriterer arbejdet med at forebygge høreskader, fx som følge af støj. Udfordringer ligger i øjeblikket bla. i forhold til ”rum” som ikke er bygningsbaserede, men som eks sportspladser og festivalpladser hvor der ikke som sådan er mulighed for installation af teleslynger eksempelvis.

Tekst i samarbejde med Lonneke og Carsten Hussing, medlemmer af Høreforeningens tilgængelighedsudvalg.

(Artikel er tidligere publiceret i Phorum Magazine)