Støj på arbejde og i fritiden

”Love is all around” er titlen på en sang fra filmen ”fire bryllupper og en begravelse”, En lille omskrivning til ”sound is all around” kunne være en passende indledning til denne artikel.

Vi udsættes for ønsket og uønsket lyd overalt, musik, reklamer, maskiner, samtaler: Alt indeholder lyd. Noget så lavt at vi knapt kan høre det, noget smertefuld højt, noget behageligt, noget generende. Vi kan lukke øjne og mund, men ikke ørerne. Forskning har også vist hvad vi alle fornemmer: lyd er tæt forbundet med følelser. Udtrykket ”som musik for mine ører” indikerer den behagelige effekt af lyd, men vi kender også begrebet ”granatchok” som ofte bruges når nogen farer sammen over en pludselig høj lyd. Den sammenhæng er måske årsagen til at lyd har en dominerende effekt. Den kan trænge sig på mange steder og i den sammenhæng være meget generende selv ved lave lydstyrker. Tænk bare på musikken i sidemandens hovedtelefoner i toget, vindmøllen på marken eller naboernes fjernsyn, når du har brug for at sove. Netop fordi lyde vækker følelser, gør os alarmerede, kan selv svage lyde af den rette karakter være voldsomt generende. Al lyd har en oprindelse og al lyd har et rum at udbrede sig i. Hvis man skal undgå at lyd bliver generende kan man prøve at gøre noget ved oprindelsen, altså den måde lyden er frembragt på, eller rummet den udbreder sig i ved at lave dæmpning og afskærmning af lyden.
Effekten af påvirkningen af lyd med moderart styrke på mennesker kan, når den er uønsket, betegnes støjgene. Bliver lydstyrken højere kan egentlige høreskader komme på tale. Ved skadende støj er det ikke kun andre der kan genere med deres lyd, mange af ens egne aktiviteter kan på kortere eller længere sigt føre til høreskader.

Der findes et større regelsæt for hvor høj generende lyd må være i Danmark. Der er krav til den støj som må udsendes fra forskellige virksomheder, forlystelsesparker, toge, vareindleveringer og meget mere. DELTA huser Miljøstyrelsens referencelaboratorium for støjmålinger (www.referencelaboratoriet.dk), hvor der er information at hente både om de aktuelle krav som er sat under hensyntagen til de områder støjen forekommer i (bolig-, industri, sommerhusområder), og metoder til at måle den. Selvom det i dag er nemt at komme til udstyr der kan måle lyd, blandt andet kan man få en del apps til smartphones, er det ikke helt lige til at lave korrekte støjmålinger. Støj skal måles på den rigtige placering i det rigtige interval og med en målemetode der tager hensyn til støjens natur. De krav som stilles af Miljøstyrelsen måles i ”Støjbelastning”, Lr , som er det energiækvivalente lydtryk, A-vægtet og korrigeret for varighed, impulser samt klart hørbare toner (Enviromental noise regulation in Denmark, Referencelaboratoriet 2012). De akustikere som foretager støjmålinger er certificerede, så de har papir på, at de ved hvordan en måling foretages rigtigt.

Der er generel enighed om at energien i lyden dvs. dens styrke og varighed, er den afgørende faktor når man gør op hvor stor risiko der er for at skade hørelsen. Man kan altså kun tåle at høre meget høj lyd i kort tid, men lidt lavere lyd i lidt længere tid. Man ved at der er ret stor variation på menneskets følsomhed overfor støjeksponering, man taler om ”glas-ører” og ”sten-ører” og det er derfor svært at lave enkle regler som kan sikre alle fuldkomment.
Grundlaget for det mest kendte krav om en maksimal daglig lyddosis på 85 dB SPL A-vægtet stammer fra beregninger i en Hvidbog fra 1987. (Risiko for beskadigelse af hørelsen på grund af støj ved forskellige støjniveauer, Ingerslev et. al 1987) I denne beskrives hvordan en database af store høreundersøgelser af arbejdstagere der har været udsat for støj, udgør grundlaget for en beregning af risikoen for høretab over tid. Resultatet af disse beregninger viser at en daglig eksponering på 85 dB SPL ikke øger risikoen for en hørenedsættelse nævneværdigt, når eksponeringstiden øges fra 10 til 20 og til 30 år, hvilket er tilfældet når støjniveauet er 90 dB og derover. Man konkluderer altså at 85 dB er et rimeligt sikkert niveau, hvor der dog stadig er en lille risiko for at følsomme ører tager skade.

Det skal nævnes at indeholder lyden impulser over 115 dB, betragtes den som mere skadelig og i beregningerne gives et tillæg på 5 dB, når grænsen udregnes, hvilket i praksis betyder at grænsen for at opholde sig i impulsstøj altså falder til 80 dB. Beregningerne fra 1987 viser i øvrigt også at eksponering på niveauer under 75 dB ikke giver risiko for skader på hørelsen. Meget høje niveauer (over ca. 120 dB) er til gengæld umiddelbart skadelige. Vær også opmærksom på at meget kortvarige lyde kan skade betydeligt selv om de ikke lyder af så meget. Dette skyldes et psykoakustisk fænomen, som gør, at den fulde styrke af et signal først fornemmes efter et par hundrede millisekunder, men den skadelige effekt er til stede selvom øret ikke opfatter styrken.
Er man udsat for lydstyrker der kræver brug af høreværn, så skal man huske på støjens logaritmiske natur, mens tiden er lineær. Det betyder, at ganske kort tid med høje niveauer skader mere end længere tid med moderate niveauer. Af samme grund bør man vælge høreværn der er behagelige af have på i længere tid fremfor mere effektivt dæmpende høreværn, som man kan komme til at tage af i den kraftige støj f. eks for at tale sammen med andre.
Også ansatte i erhverv som normalt ikke oplever lydtryk over 85 dB kan opleve gener som følge af støj. Ansatte i børnehaver og daginstitutioner rapporterer ofte en træthed efter arbejdsdagen som muligvis skyldes eksponering for støj i løbet af dagen. Helt nye forskningsresultater antyder da også at selv niveauer som tidligere har været anset for sikre, måske alligevel giver risiko for høretab på længere sigt. (Noise-Induced “Hidden Hearing Loss” Mechanism—Nerve Fiber Loss—www.hearingreview.com, maj 2014)

Fokus på undersøgelsen fra 1987 var arbejdsrelaterede støjskader, men også i fritiden udsætter vi os i stigende grad for høj lyd. Selvom maskiner generelt er mindre støjende i dag, er der mange aktiviteter som i sig selv kan være en belastning for hørelsen. Mest oplagt er at spille eller lytte til musik (koncerter, diskoteker, MP3), men også en række andre aktiviteter som fx motorsport og skydning kan belaste hørelsen. Fitness og gymnastik udføres også ofte til høje lydniveauer, for at sætte gang i adrenalinen. Der er mig bekendt ingen regler for støjeksponering i fritiden, undtagen på steder hvor der er ansatte som falder ind under arbejdsmiljølovgivningen. Dog er der krav til bærbare musikafspillere, som ved ibrugtagning højst må kunne levere 85 dB, og ikke må kunne sættes til at spille højere end 100 dB. Når niveauet på de 85 dB overskrides skal brugeren advares herom. (EN 60950-1 :2006/A:2011) Der er dog det praktiske problem, at dette må gælde for specifikke kombinationer af afspiller og hovedtelefon. Udskiftes hovedtelefonen med en med større følsomhed, kan denne levere højere lydtryk.

Det er nok nemmere at huske at passe på sin hørelse når lyden er høj og generende, end når det er fed musik, eller brølen fra den motor man arbejder med. Det er her vigtigt at huske på at høreskaden ofte er konsekvensen af et akkumuleret ”overforbrug” af lyd, ligesom blodpropper af for megen fedt eller diabetes af for meget sukker. Som for de to nævnte livsstilssygdomme kan en strategi være at dosere sine ”synder”. Hvis man elsker høj musik, så lyt i begrænsede perioder og begræns maksimum til hvor det lyder godt, men ikke når op på umiddelbart skadelige niveauer. Tag pauser med stilhed. Lad være med at have musikken i ørerne altid, eller hør ved så lave niveauer at omverdenen kan høres det meste af tiden, og så gi’ den gas med et par numre ind i mellem. Sørg for at lydkvaliteten er i orden, man er mindre tilbøjelig til at skrue op hvis lyden er god.
Kan man ikke selv kontrollere lydstyrken, så anvend høreværn, gerne nogen der er behagelige at have på hele tiden, også selvom de ikke dæmper helt så effektivt som andre. Professor Ingerslev har en gang udtalt at ”støj er en snigende gift”, så husk også, at selv lydtryk du ikke umiddelbart synes er høje, i det lange løb kan give skader. Vær opmærksom på det, og skru ned eller brug høreværn lige lidt før du ellers ville have gjort, man ved jo ikke på forhånd hvem der har ”glasøre”, og derfor nemmere får en høreskade. ”

Tekst af Carsten Daugaard (DELTA)

(Artikel er tidligere publiceret i Phorum Magazine)