Med hundene kan Marianne erobre verden

Musikkens rytmer strømmer ud i den store hal. En border collie hopper rundt med fuldt fokus på en kvinde, der er iført en rød rævepels. “What does the fox say?” runger det ud af højttalerne, mens duoen udfører tricks, der er koordineret præcist efter musikkens takter. Da det er ovre, bryder bifaldet løs, og hunden drøner tilbage mod kvinden, mens hendes ansigt lyser op i et bredt smil – nu er det tid til kram og godbidder.

Kvinden i rævekostumet er Marianne, en sprudlende hundeinstruktør på 43 år fra Hønefoss. Hunden er Vega, en border collie på 8 år. Sammen udgør de Team Bissevov, og de har netop deltaget i den prestigefyldte hundekonkurrence Crufts i England. I disciplinen kreativ lydighed – dans med hunde – har de vundet det norske mesterskab tre gange, konkurreret ved VM og det nordiske mesterskab, og så er de aktive på hele to landshold. Med dans og lydighed har Marianne fundet sit ståsted – og hundene elsker det.

Fra trickvideoer til Norske Talenter 

Når man først lærer hende at kende, er der ikke meget, der tyder på, at hun har en svær hørenedsættelse, men hun har også brugt lang tid på at vænne sig til at høre. Da hun var 17, mistede hun en stor del af sin hørelse og måtte forlade musiklinjen i gymnasiet.

– Jeg gik i 1., 2. og var lige startet i 3. g, da jeg måtte give op, for jeg havde ikke en chance. Det var dengang, hvor jeg fik mine første to høreapparater, som jeg brugte flere år på at blive venner med. Jeg søgte meget trøst i hunde og fik min egen i 2000, fortæller hun.

Hun husker tilbage på den første tid, og hvordan hun blev interesseret i tricks.

– Jeg begyndte at se videoer af seje tricks på YouTube. Det var ikke alle tricks, der var lige gode, men det var bare så fedt at udføre dem! Trickene blev bare sværere og sværere, indtil en eller anden i spøg sagde, at jeg kunne melde mig til Norske Talenter – selv om jeg sikkert ikke ville gå videre. Da tænkte jeg, at jeg nok skulle vise ham, så jeg tilmeldte mig, smiler hun.

Så gik festen ellers i gang. Hun nåede til semifinalen i Norske Talenter og blev inviteret til Svenske Talenter, hvor hun nåede til finalen. Kort tid efter blev hun introduceret til konkurrencedisciplinen kreativ lydighed – dans med hunde til musik – og nu konkurrerer hun verden over.

“Har du superhørelse?” 

I dag arbejder Marianne med hunde på fuldtid som foredragsholder, konkurrenceudøver, kursusinstruktør og optræden med hunde. Det er job, der stiller krav til god kommunikation. På enekurser kombinerer hun sine Phonak Audéo Paradise høreapparater med mikrofonen Roger Select, som hun sætter på den person, hun underviser, så hun får fat i alt, hvad den anden siger under kurset. Når hun holder foredrag og skal svare på spørgsmål fra salen, sætter hun Roger mikrofonen fast på den person, der går rundt blandt publikum og formidler spørgsmålene. Vedkommende gentager de spørgsmål, der bliver stillet, så Marianne kan høre dem direkte i sine høreapparater.

– Forbindelsen mellem høreapparaterne og Roger Select er fantastisk. Nu er jeg ikke længere bekymret for, om jeg får det hele med. Jeg kan godt dreje hovedet væk eller stå med ryggen til og stadig høre, hvad andre siger. Det har åbnet op for en helt ny verden for mig, siger hun.

Derefter fortæller hun om en sjov episode med mikrofonen i et teater. Hun og hendes hund Vega skulle spille med i teaterstykket Annie, og børnene, der var med, var meget optaget af høreapparaterne og Roger Select og fik mikrofonen fastgjort på sig. Efter en stund glemte de alt om den, forlod scenen og begyndte at diskutere, hvilke spørgsmål de skulle stille Marianne. Da de kom op på scenen igen, og Marianne straks begyndte at svare på spørgsmålene, blev de helt forbavsede. “Har du superhørelse?” Så gik hun hen til et af børnene, tog Roger Select af med et smil og sagde: “Du glemte at tage denne her af.”

Liv, glæde – og mørke

Marianne fremstår som en sprudlende kvinde med masser af humor, gode historier og en smittende latter. Hun elsker sit arbejde og taler med glød i stemmen om sine fremtidsdrømme om hundehaller, konkurrencer og hvalpe- kuld. Hun har meget på hjerte, når det gælder hunde − det er tydeligt, at de giver hende stor glæde.

I huset bor der 7 hunde. Ud over samleverens hunde består hendes flok af border collierne Vega og Valborg samt golden retrieverne Kanutten og snart også lille Tjorven. De er vigtige som terapi for hende, når hun bliver ramt af angst. Hundene kan tydeligt mærke, når hun ikke har det så godt, så kommer de løbende og klæber sig til hende − præcist som de er oplært til. Når hun i stedet skal koncentrere sig om dem, hjælper de hende med at blive trukket ud af sin negative tankespiral.

Vega er f.eks. hendes faste følgesvend, når hun skal til tandlæge − et skrækscenarie for Marianne. Hele tiden sidder hun med musik i ørerne fra sine høreapparater og med hunden på skødet, så tandlægen kan arbejde i fred og ro. Hvis det bliver for meget for hende, mærker Vega det og advarer tandlægen ved forsigtigt at skubbe hende væk med poten.

– Vega skal først lige hilse på tandlægen, når vi kommer, og får altid en godbid, når vi er færdige, og det er tandlægen helt indforstået med. Jeg synes, det er helt fantastisk. Det er langt fra alle tandlæger, der vil kunne acceptere det, tror Marianne.

Det er vigtig for Marianne at lytte til musik, når hun ikke har hund med sig. Så streamer hun musik direkte fra sin telefon til Paradise apparaterne for at komme af med sine negative tanker. Hun føler, at hun nu er mindre bekymret over ikke at få fat i alt, hvad der bliver sagt, og siger derfor oftere ja til opgaver alene uden hund. Lydkvaliteten er hun også tilfreds med:

– Jeg lytter til musik hele tiden og elsker det. Desuden er lyden i Paradise apparaterne helt fantastisk. De har ikke den der ubehagelige metalliske lyd, så jeg får ikke længere “pip i låget” på samme måde som tidligere. Nu kan jeg også høre lyde, jeg ikke kendte til før, fx lyden fra en dryppende hane i badeværelset. Den har jeg aldrig hørt før, griner hun.

Kender sine egne begrænsninger 

I årenes løb har Marianne lært sin egen hørelse bedre at kende og er helt bevidst om, hvad hun kan lide og ikke kan lide. For det første mangler der høreapparater med stærkere farver, så andre tydeligere kan se, at hun har nedsat hørelse. Derudover vil hun gerne lære de nye funktioner i Paradise apparaterne endnu bedre at kende. Og det kan kun gå for langsomt for hende.

– Nogle gange er jeg nok verdens mindst tålmodige menneske, men når jeg skal bruge otte måneder på at lære en hund at stå på hænder, er det helt fint, griner hun.

Som mange andre hørehæmmede ser hun frem til den dag, hvor det er slut med mundbind. Hun synes, at mundbindet har gjort hendes hørenedsættelse til et større problem, da hun er bange for ikke at få fat i alt eller for at miste sine apparater, når hun tager mundbindet af.

– Selvom de nye høreapparater er kanon, er jeg afhængig af at mundaflæse, for det har jeg gjort i alle årene, så jeg har nok brug for lidt mere tid, før jeg helt tror på, at jeg kan høre. For kort tid siden var jeg med i en reklameoptagelse, og der var masser af mennesker, dunkel belysning og mundbind. Det var ekstremt svært, og jeg blev meget træt i hovedet. Da det var overstået, sov jeg i to dage. Jeg var helt færdig.

Når pandemien er ovre, vil hun i samarbejde med Phonak afprøve forskellige løsninger med Roger Select. Hun er afhængig af at få musikken lige ind i ørerne, når hun optræder, samtidig med at hun skal kunne høre dommernes kommandoer fra lang afstand. Det vil være en god hjælp, da hun indtil nu har været nødt til at lære alle sangene udenad for at vide, hvor i programmet hun var.

Danser sig fra land til land

Selvom hun selv indrømmer, at nedsat hørelse ikke altid er en dans på roser, sætter hun spørgsmålstegn ved, hvorfor så mange har svært ved at gå i gang med at bruge høreapparater.

– Jeg tror, høreapparater er lidt misforståede. Der er jo ingen tvivl om, at det er ny teknologi. Min bedstemor fik høreapparater for et par måneder siden. Hun bliver 89 og sagde tidligere, at høreapparater kun var for gamle og dumme folk. Efter en del snak fik vi hende heldigvis med til en øre-, næse- og halslæge, og nu kan hun slet ikke leve uden.

Marianne ser frem til igen at kunne konkurrere i kreativ lydighed i både Norge og andre lande. I år krydser hun fingre for det norske, nordiske og europæiske mesterskab, men hvis det glipper, har hun andre bolde i luften. Hun debuterer nemlig snart som forfatter med sin egen trickbog. For hun kan ikke få nok af hunde:

– Jeg er ret sikker på, at der ikke bliver nogen konkurrence i England i år, og det betyder, at vi kan bruge det samme program næste år, og så “nailer” vi den, siger Marianne skråsikkert − og så skal vi rigtigt hygge os. Mens alt andet kræver energi, så giver det mig energi at være sammen med hundene. Med hundene kan jeg erobre verden.