Høretab er en fælles udfordring – også for vores kære.

Teksten er baseret på studiet “How hearing loss affects the life of relatives?”, hvor 2072 personer i aldersgruppen 20-70 år har besvaret spørgsmål omkring høretab. Over halvdelen (59,7%) af dem havde en person i sin omgangskreds med hørevanskeligheder og 1236 svarede at de havde en person tæt på med udfordringer i hørelsen. Studiet blev udført i samarbejde med forskellige høreapparatsproducenter i februar 2015 i Finland.

Et høretab udvikles gradvist over tid, så personen lægger ikke mærke til det selv. Ofte er det folk tæt på som venner, familie og kollegaer der først lægger mærke til problemet. Studiet konkluderede at en person med høretab ofte går med dette i gennemsnitligt 10 år før de søger hjælp. Der er omkring 700.000 mennesker med høretab i Finland, hvilket er mere end indbyggertallet i Helsinki. 61 % af folk med høretab i alderen 56-70 følte at deres udfordring i hørelsen gjorde deres livskvalitet ringere.

Hørevanskeligheder rammer ikke kun de ældre

I Finland er der over 2,1 millioner mennesker hvis kære har udfordringer i hørelsen. Hørevanskeligheder rammer ikke kun de ældre men alle aldersgrupper. Over 3,5 million finnere er ramt af at deres kære har et høretab. Ca. halvdelen af den finske population er ramt af høretab enten direkte eller indirekte.

Hvad er tegnene på høretab?

De første tegn på hørenedsættelse er, at de høje diskant lyde som fuglesang, børnestemmer og hvisken forsvinder ud af lytte spektret. Baggrundsstøj kan også gøre hørelse mere vanskeligt. For det meste lægger ens kære mærke til høretabet når en person med hørenedsættelse taler meget højt eller højere end sædvanligt (53%) og TV og radio skrues alt for højt op (61%). Det kan også være at der er brug for gentagende gange at gentage det som bliver sagt (83%) og der kan forekomme misforståelser i samtaler (67%). Pga. den manglende forståelse kan personen med høretab godt virke fraværende (53%) og det kan mange gange godt være frustrerende for familie og venner at føre samtaler med en person med høretab  (32%).

Fritiden er mindre fri og det sociale liv indskrænkes

At tage til koncert, i teateret og i biografen kan være udfordrende for folk med høretab (42%). At have et høretab kan besværliggøre det at gå ærinder på apoteket, i banken, foretage indkøb og gebærde sig andre offentlige steder (33%). Interaktion med familie og venner kan også blive sjældnere og sjældnere. En fjerdedel (28%) af familiemedlemmer til personer med høretab siger at de undgår at tale med dem over telefonen. Des yngre personen er der ringes op til des oftere undgås opkald. 13% af dem der besvarede studiet sagde at de nærmest undgik at mødes med folk med høretab.
Unge mennesker bliver meget frustrerede og undgår oftest at mødes med folk med høretab. 39% af de 20-29 årige som deltog i studiet følte frustration over at interagere med folk med høretab. 15% af de unge fortalte endda at de direkte undgik at mødes med personer med høretab.

Livskvalitet

Ikke at kunne høre og forstå optimalt gør livet mere stressfyldt. Det gør folk mere pessimistiske, trætte og depressive. Selvværet kan falde og ofte vil de undgå sociale situationer. Separationen fra folk vil over tid øges og man bliver mindre og mindre social. Når hørelsen bliver dårligere, kan den manglende opmærksomhed være med til at der sker flere ulykker. Hvis du ikke hører bliver det sværere at forudse hvad der sker omkring dig. Udfordringer i hørelsen effektuerer på livskvaliteten og 55% af de der har deltaget i studiet har givet udtryk for, at det influerer på den oplevede livskvalitet. Dem der er hårdest ramt er de 56-70 årige ældre af hvem 61% følte at høretabet forringede deres livskvalitet.

Hvorfor lide i stilhed når der er hjælp tilgængelig?

Det er en god ide at få tjekket hørelsen ofte således at det er muligt at fange et høretab så tidligt som muligt. Hørescreeninger er tilgængelige på mange forskellige hjemmesider, men det er vigtigt at få tjekket status på hørelsen ved en hørespecialist, som samtidig kan give svar på de spørgsmål du må have.
Høreapparater har udviklet sig rigtig meget. De er små og nemme at anvende. Høreapparater tilpasses altid til den individuelle bruger baseret på dennes specifikke høretab og nye automatiske funktioner i høreapparaterne gør dem nemme at bruge i hverdagens situationer.
Ofte, efter brug af høreapparater i en periode, opdager man hvor meget livskvaliteten forandres, og når mulighederne foreligger hvorfor så ikke benytte sig af dem og samtidig få det bedste ud af livet?

(Artikel er tidligere publiceret i Phorum Magazine)