Hørelse og helse

Hørelse og helbred hænger ulasteligt sammen. Mere og mere forskning påviser sammenhængen mellem et godt heldbred og hørelse. Linket mellem de to er rigtig vigtigt for udfaldet af hhv. hørelsen og helbredet.
En dårlig hørelse kan føre til et dårligt helbred og samtidig kan et dårligt helbred føre til dårlig hørelse.
Det du kan gøre er at bryde den dårlige tendens og vende det til noget godt, således at risikofaktorerne minimeres.

Beskyt dig selv fra unødig støj

Det vigtigste du kan gøre er at beskytte dig mod alt for kraftig lyd. Start med at skrue ned for lyden på TV, radio, stereo og MP3-afspillere når du er hjemme. Formindsk antallet af støjende apparater som er i gang samtidigt.
Brug gerne hovedtelefoner når du lytter til musik og gerne støjreducerende hovedtelefoner, eller brug gammeldags hovedtelefoner med kopper. De blokerer baggrundslyd og gør at du kan have lavere lyd, men stadig høre godt. Jo højere støj og jo længere du er udsat for det, desto større er risikoen for at skade din hørelse. Beskyt dine ører – ørepropper eller  høreværn – og forsøg at opholde dig så lidt tid som muligt i høreskadende støj. Hvis ikke du har mulighed for at forlade pladsen, så sørg for at holde regelmæssige pauser. 10-minutters hvile giver dine ører lidt tid til at komme sig.
Når du lytter til dit favoritband der spiller live på scenen, skal du anvende ørepropper. De kan mindske det gennemsnitlige lydniveau fra mellem 15 og 35 decibel, uden at ødelægge lydoplevelsen.
Anvend altid, så vidt det er muligt, beskyttelse i ørerne når du udsættes for høje lydniveauer. Har du ikke nogen lige ved hånden så kan du holde hænderne over ørerne eller sætte fingrene i ørerne når du pludselig hører høj lyd (eks. et trykluftsbor) eller et tog som blæser forbi på perronen.
Accepter ikke støj på jobbet, der findes mange ting man kan gøre for at forbedre arbejdsmiljøet lydmæssigt.
Hvis du har mulighed for det, så ophold dig helst så langt væk fra irriterende lydkilder som muligt.

Rygning er ikke godt for hørelsen

Det er ikke kun støj der kan skade din hørelse.
En helt ny undersøgelse viser at rygere rent faktisk løber en højere risiko for at få en hørenedsættelse end ikke-rygere. Passiv rygning er dog heller ikke sundt for dine ører.
De som udsættes for tobaksrøg i mere end 10 timer pr uge har også 40% højere risiko for høreskader end folk som ikke udsættes for tobaksrøg.
Rygning kan forårsage hjerte-karsygdomme, som indebærer at blodtilførslen til ørerne reduceres. De sensoriske receptorer i øret begynder således at dø på grund af den nedsatte blodforsyning. Der kan også findes giftige stoffer i tobaksrøgen som påvirker øret.
At stoppe med at ryge er derfor ganske fordelagtigt for at beskytte hørelsen så godt som muligt, og minimere risikoen for høreskader.

Sov godt, stress mindre og spis rigtigt

Snorken forårsaget af søvnapnø, hvor man stopper med at trække vejret i perioder under søvnen, har for nyligt vist sig at være endnu en årsag til høreskader, ligesom strålebehandling og alt for stor brug af receptfri smertestillende medicin.
Ikke helt ukendt er alder også en årsag til nedsat hørelse, hvilket der ikke er så meget at gøre ved. En højere alder er jo noget livet helt naturligt byder på.
Ældre personer med hørenedsættelse løber 24 procent større risiko ved at få forringede kognitive evner, end ældre som hører godt. De får sværere ved at lære ting, at bearbejde information og at tænke.
Der findes også et veldokumenteret sammenspil mellem hørenedsættelse og udviklingen af demens.
At man på et tidligt stadium sørger for at høre godt, som eks ved at anskaffe høreapparater, kan effektivt være med til at forebygge mange helbredsproblemer.
En ny islandsk undersøgelse har vist, at ældre høreskadede mænd lever længere hvis de bruger høreapparat, end hvis de ikke gør. Kommunikation der fungerer kan virkelig være et spørgsmål om liv og død.
For kvinder er der ikke nogle større forskelle i dødelighed.

Derimod er kvinder merefølsomme overfor stress end mænd. Kvinder som har problem med stressrelateret træthed og udmattelse kan påvirkes af hyperacusis hvis de udsættes for yderligere stress momenter. I nogle tilfælde kan lydniveauer som modsvarer normal samtalestøj opleves som ubehageligt kraftige. Det viser et studie fra Karolinska Institutet og Stressforskningsinstitutet ved Stockholms universitet, hvor forskerne testede hyperacusis direkte efter nogle minutters eksperimentiel forårsaget stress.
Næste trin i forskningen omkring helbred og hørelse er, at undersøge hvordan motion og prenatal eksponering kan gøre mennesker mere eller mindre følsomme for hørenedsættelser, og at gå dybere ind i kostens betydning.

Forskerne er begyndt at interessere sig mere for kost og hørelse.

Junk food svækker for eksempel hørelsen, hvor meget fisk fisk er positivt for hørelsen, viser et nyt svensk studie. Et andet studie foretaget på rotter viser, at når de blev fodret med et stof, som findes i vin, resveratrol, var de mindre modtagelige mod påvirkningen af støjskader efter at have været udsat for kraftig lyd over længere tid.
Man ved også at visse vitaminer og antioxidanter er med til at bevare hørelsen bedre og længere.

D-vitamin er ansvarig for optagelsen af kalcium, hvilket kræves for at vi kan have stærke knogler. Mangel på dette vitamin er årsag til osteopeni hos voksne, hvor benmassen i ørerne hærder og bliver porøs.
Vitamin D findes i fiskelevertran, fiskeolie, laks, makrel, tunfisk, lever og rogn.
Vitamin A forhindrer i kombination med vitamin C, E og magnesium opbygningen af frie radikaler (højreaktive stoffer) under støjeksponering, hvilket er godt.
Vitamin A findes i broccoli, squash, spinat, majroer, gulerødder, cantaloupe melon, søde kartofler, græskar, abrikoser, lever, mælk, smør, ost og æg.
Vitamin C findes i broccoli, grøn og rød peberfrugt, blomkål, hvidkål, grønkål, rosenkål, citron, ananas, jordbær og citrusfrugter.
Vitamin E findes i hvedekim, grønne bladgrøntsager, margarine og vegetabilsk olie.
Magnesium findes i mejeriprodukter, kød, fisk, fugl, grøntsager og bælgfrugter.
Vitamin B12 bidrager til at forbedre hørelsen, bla ved at styre dannelsen af røde blodlegemer og forhindre  tinnitus.
Vitamin B12 findes i mejeriprodukter, æg, magert oksekød og skaldyr.
Folinsure sænker produktionen af homocystein, som menes at være årsag til visse typer af hørenedsættelse, og øger cirkulationen af blod til de indre strukturer i øret.
Folinsyre findes i oksekød, lever, spinat, asparges, grønne ærter, broccoli, avokado, salat, jordnødder, tomatjuice, hele æg, jordbær, papaya, banan, og cantaloupe melon.
Mangan forbedrer hørelsen eftersom det støtter opbygningen af bindevæv og ben. Mangan er også nødvendigt for koplingen mellem hjerne og nerver. Hvis du har lavt niveau af mangan, risikerer du sandsynligvis at få tinnitus.
Mangan findes i æbler, abrikoser, avokado, bønner, ananas, bær, rosiner, selleri, rogn, bælgfrugter pinjekerner.
Spiser du broccoli, æg og fisk og drikker et glas mælk til det, så er det en helbredsmæssigt forebyggende middag til din hørelse. Skip cigaretten, sæt ørepropper/høreværn i ørerne og tag en stressfri gåtur ned til livekoncerten i parken, så er du kommet et godt stykke vej mod bedre hørehelse.

Start med høreapparater i tide

At forebygge høreskader er en ting, men når du hører dårligt er det vigtigt at du på et tidligt stadie accepterer dit problem, og ikke går for længe uden at gøre noget ved det, som eksempelvis at anskaffe høreapparater. En god hørelse hjælper dig til en bedre livskvalitet og til at undgå mange helbredsproblemer som ellers kan opstå og forværres over tid. Venter du for længe med at prøve høreapparater, kan hverdagslyden synes alt for overvældende når du gør. Høreapparater er effektive, men ikke et ”easy-fix” mod hørenedsættelse. Du vil blive oversømmet med lyd som du ikke har hørt i flere måneder eller år. Forskning har tidligere vist at ikke alle nye lyde er velkomne. Baggrundslyd som airconditioning, vind og samtalestøj kan være smertefyldt, irriterende og svært at ignorere. Så er det vigtigt ikke at give efter men være udholdende. Alternativet, ikke at høre godt, afskrækker os fra hverdagen, og det bliver sværere at fungere socialt. Mange synes så at det er nemmere at klare sig uden, og i mange tilfælde leder det til depression og til med demens.
Forskere ved Linköpings universitet har fundet frem til at mennesker med nedsat hørelse også risikerer at få forværret langtidshukommelse. Hvis du ikke kan høre ordentligt lagrer du ikke information i langtidshukommelsen. Du tager heller ikke information frem fra fra langtidshukommelsen, hvilket betyder at denne trænes mindre. Og vi ved at funktioner som ikke anvendes forfalder. International forskning har tidligere vist, at der findes en stærk sammenhæng mellem forsømte langtidshukommelser og udviklingen af demens og Alzheimers.

Hjernekapaciteten er et andet område som påvirkes af dårlig hørelse.

Jo mere støjende et lydmiljø er, desto mere hjernekapacitet kræves der for at høre nogen der siger noget – og desto mindre er der tilbage til at forstå, tolke og afgive et svar.
Træthed er et stort problem hos mange personer med høreskader. Jo mere mental kapacitet som går til at høre hvad der bliver sagt – desto mindre kognitiv reservekapacitet er der tilbage til at forstå og tolke indholdet. For personer med en høreskade er det anstrengende at følge med i en samtale selv om de anvender høreapparat. Det gør at mange trækker sig tilbage, både i arbejslivet og i sociale situationer.
I kombination med et moderne høreapparat, som tilbyder mange muligheder i tilpasningen af lydsignalet, bliver hjernen ikke træt lige med det samme.
Balancen bliver også bedre med en bedre hørelse, hvilket også er med til at mindske risikoen for faldulykker. Forbedringen af balancen beror ikke kun på at bedre hørelse gør os mere opmærksomme. Vi anvender også lydinformationen som høreselsreferencepunkter eller pejlemærker for at opretholde balancen, nogenlunde på samme måde, som vi anvender vores syn til at orientere os i et rum.
Hvis vi slukker lyset vil vi have en tendens til at svaje lidt – mere end vi gør når vi kan se. Vores hørelse giver os også information om balance. Det er lyden i sig selv, som hjælper os med at opretholde stabilitet.

Samspillet mellem hørelse og helbred er blevet et forskningsområde med mere fokus og en øget indsigt om hvordan områderne påvirker hinanden og nye tendenser lokker mange flere forskere. Man har eksempelvis fundet et biologisk døgn-ur i ørets snegl. Dette ur styrer hvordan høreskader kan læges og åbner for en ny måde at behandle høreskader. Denne forskning åbner for lægemidler mod høreskader, hvor man kan få hørenervecellerne til at komme sig.

Forskere har også opdaget nye smerte sensorer i det indre øre, som advarer mod farlig kraftig støj. Opdagelsen kan forklare årsagen til både tinnitus og hyperakusis, en overfølsomhed mod hverdagslyde, og kan måske vise hvordan man kan behandle denne tilstand. Stamceller er et andet interessant forskningsområde, selv for høreforskere. For nyligt startede et studie hvor man anvender et barns navlestrengsblod til at regenerere celler i det indre øre og nulstille hørelsen.

Med en befolkning som lever meget længere, er det vigtigt at vi kan sikre os en god livskvalitet på de ældre dage. At beholde en så god hørelse som muligt, er en meget vigtig del i forhold til at opretholde et godt helbred.

Så spiser du din broccoli, og forskerne gør deres, så kan vi se på fremtiden med tillid.

Tekst: Anders Arhammar