Fra catwalk til direktionsgangen

Fra catwalk til direktionsgangen

Carsten Lyse kunne, sine beskedne 44 år til trods, skrive et spændende første bind af en selvbiografi. Han har realiseret drømme, taget en høj uddannelse, stiftet familie og klatret den stejle karrierestige i et af Europas ledende ingeniørfirma.

Fra en harmonisk opvækst på Sjælland har han taget skridtet ud på modemekkaernes catwalks, og påtaget sig ansvaret for de helt store projekter i et af Europas ledende ingeniørfirmaer. Carsten lyse har en kraftig hørenedsættelse, og anvender derfor høreapparater, nærmere bestemt Phonak Audéo Paradise, samt Roger On og Roger TableMic II, i privaten og på sit arbejde.

Livet på landet

Carsten er vokset op op på Sjællands Odde, sammen med sin tvillingebror og en storesøster. Han tænker tilbage på det som en idyllisk opvækst på landet med vand på begge sider.

Han og de to søskende gik på den lille lokale skole, hvor klasserne var små og samholdet stort. Det var en fantastisk barndom – tæt på vand og natur. Der skete altid noget i det lille lokalsamfundet. De kedede sig aldrig.

– Vi var kun 10-12 elever i klassen, piger og drenge jævnligt fordelt. Der var fart over feltet, fortæller han.
For min bror og mig var der masser af fodbold og fiskeri.

Efter 8. klasse åbnet verden sig for Carsten – hver morgen tog han afsted med bus til en ny og større skole i Højby, en god halv times køretur. Hans yndlingsplads var helt bagerst i bussen, hvor han kunne få sig en lille blunder. At følge med i undervisningen på trods af et væsentlig høretab krævede meget energi. En energi der også skulle give plads til sport og spil. I løbet af det 9. og 10. skoleår rullede fodbolden dog ud over sidelinjen til fordel for volleybold og en plads på unionsholdet.

– Det var i Højby jeg for alvor blev fænget af matematik og fysik. Det var et par spændende år og jeg skal ærlig indrømme at der også blev til fest og et par øl, men jeg var nok mere en nørd end den store festabe,
smiler Carsten og rødmer let.

En nørd flytter hjemmefra

Teknisk gymnasium i Holbæk blev unge Lyses næste stop. Der kunne han fordybe sig i sine nye favoritfag.
Han var kun 16 år gammel da han flyttede hjemmefra. Sammen med to andre lokale drenge åbnede han for eventyret og de kollegiefester.

– Det første år kom jeg tit hjem i weekender, men i 2. og 3. G besøgte han næsten ikke familien.

Den lille smule fritid han havde, brugte han på divisionsvolleybold.

Med gymnasiet overstået var Carsten klar for en pause. Hans fire år ældre søster var inspirationskilden – hun havde taget ud på rejse efter gymnasiet og kom hjem med mange fascinerende historier. Det gjorde lillebroderen hende efter. Carsten valgte Australien og New Zealand.

Til dig, der endnu ikke har høreapparat, men føler, at du er begyndt at høre dårligere – prøv vores online hørescreening.

Modeløve

I Sydney blev han stoppet på gaden – et casting crew spurgte om han ikke ville være med i en reklamefilm for noget surfergrej. Det ville han da meget gerne, men fornuften tog overhånd. Næste morgen ventede en flyver med kurs mod New Zealand og han takkede nej til filmrollen.

Men tanken på reklamefilm kunne Carsten ikke helt fri sig af. Vel hjemme igen i Danmark pressede søsteren også på, og efter et par henvendelser stod den unge Carsten Lyse med en første modelkontrakt.

De næste par år befandt Carsten Lyse sig i modebranchens spotlight i både Hamburg, Milan og New York.
Han var knapt 22 år gammel da fornuften overvandt eventyrlysten og han vendte tilbage til sine studier.

Uddannelse i fokus

Fem fokuserede år fulgte, hvor han læste ivrigt fra en lille lejlighed på Nørrebro i kongens by.
De vilde studenterfester og udeliv havde han jo allerede prøvet, så han vænnede sig ganske ubesværligt til bøgerne. Forløbet startede på ingeniørhøjskolen i Ballerup og sluttede med 2 år på DTU hvor han i 2004 tjekkede ud som civilingeniør.

Drømmen om at vende tilbage til det store udland bar han stadig i sig, men han havde fået en søn og nye forpligtelser og blev derfor i Danmark.
I dag, efter snart 20 år i København, glæder han sig til igen at flytte ud af byen for at nyde familielivet i mere landlige omgivelser. Han længes efter harmonien som han er vokset op med trygheden af.

Store projekter

Vi besøger Carsten Lyse på kontoret, ikke langt fra Kastrup lufthavn. Rambøll er en af de store spillere i ingeniørbranchen og det danske hovedkontor mangler ikke signaleffekt. Formet som en kæmpe boomerang i glas, er bygningen et uundgåeligt landemærke langs vejen fra hovedstaden til broen over Øresund.

Her, på en af de øverste etager har Carsten Lyse sit daglige virke. Han har været ansat hos Rambøll helt siden 2006 hvor han nyder de helt store udfordringer i samarbejde med gode kollegaer.

Carstens specialområde er geotekniske installationer – alt det fundamentale der foregår under jorden på projekter som højhuse, jernbaner, broer, tunneler og lignende. Hans projekter ligger både i Danmark men også i andre lande.

Udviklingen indenfor området er rivende.

– Jeg anser altså ikke mig selv for at være en “sinke”, griner han. – Men jeg er vildt imponeret over
de nye ting friskt blod bringer ind i faget og er glad for at blive udfordret.

– Det er spændende at arbejde med noget hvor man stadig lærer noget nyt.

Natur og familie

Besøget i New Zealand efter gymnasiet gav ham smag for bjerge og stor natur. Trangen til at bestige de høje toppe har han siden dengang tilfredsstillet på vandreture i Norge og i Skotland. Jotunheimen i Norge er en favorit, også fordi den er tilgængeligt nær. Han har allerede gået Besseggen med sin søn og til næste sommer har de to planlagt en vandretur i Scotland.

Han prioriter tid til at dyrke friluftsliv, og deler oplevelserne med familien så tit det lader sig gøre – ikke mindst igennem de små lokale eventyr med telt og sovepose, fiskestang og den let bulede sorte bålgryde.
Han glæder sig altid til at komme ud igen.

Men først byder livet på et par andre milepæle – familieforøgelse i august og det nye hus på landet i oktober. Det bliver et begivenhedsrigt efterår for den lille familie.

– Men huset er stort og jeg er jo kun 44, ler Carsten. Der er stadig noget at løbe på…