Klasselokaler med dårlig akustik slider på stemmen. Faktisk så meget, at det kan forårsage spændinger og vejrtrækningsproblemer hos de lærere, der er nødt til at tale højere end de normalt er vant til.
Det problem har folkeskolelærer Iben Lund Abrahamsen (40) fra Naur ved Holstebro også prøvet. Men i stedet for blot at flytte til et andet lokale, valgte hun at tage kampen op – og fandt en løsning, der nu også kan komme andre skoler til gavn.
– Jeg fik pludselig problemer med at synke og spændinger i nakken gav mig vejrtrækningsproblemer og gik derfor til øre-næse-halslæge. Det viste sig, at der ikke var noget galt, bortset fra at musklerne i halsen var spændte. Det undrede jeg mig over, men nåede frem til, at det faldt sammen med at jeg var begyndt at undervise i et noget større og akustisk dårligere lokale. Skolen er under ombygning og vi skal derfor benytte andre lokaler i nogle år. Jeg kunne i princippet få et andet lokale, men følte så bare at jeg ville give problemet videre til en anden, som skulle undervise i det dårlige lokale, fortæller Iben.
I det dårligere lokale tvinges Iben til at tale højere end hendes naturlige stemmeleje også selv om børnene er rigtig gode til at være stille. Samtidig er der pga. skolereformen blevet længere skoledage og flere inkluderede børn gør, at der skal tales tydeligere, højere og i det hele tage tales mere. Iben begyndte at træne stemmen (eller rettere at bruge mavemuskulaturen) ved en talepædagog på taleinstituttet samt noget neurofysioterapi for at træne strubehovedet. Behandlingen hjalp, men årsagen til stemmeproblemer var ikke ændret, for den var jo stadig det akustisk, dårlige klasselokale.
Ved et tilfælde nævnte en kollega at hendes mand arbejdede med høreteknisk udstyr hos den lokale elinstallatør Arne Hald, som måske havde noget udstyr der kunne hjælpe hende. De fik hurtigt sat noget udstyr op – et såkaldt Soundfield system – der består af en mikrofon og to højttalere fra firmaet Phonak, der er ekspert inden for høretekniske hjælpemidler.
I løbet af en uge kunne Iben mærke tydelig forskel. Spændinger i nakken forsvandt og hendes stemme blev ikke længere overbelastet. Med henblik på at få finansieret udstyret, tog Iben fat i det lokale jobcenter, som bevilligede udstyret.
– Børnene syntes det er rart at kunne høre mig bedre og efterlyser det lige frem, hvis jeg ikke lige har tændt for det. Det er for mig blevet et lige så vigtigt værktøj som en blyant. Og det vigtigste, børnene i klassen lytter markant bedre efter, nu, hvor de bedre kan høre mig, slutter Iben og tilføjer, at det virkelig giver mening for jobcentret og samfundet at bevilge et sådant udstyr, da der ikke skal mange dages sygemelding at opveje udgiften til denne investering, slutter Iben.
(Tekst af Peter Qvistgaard)