Manden der åbner døren har et imponerende skæg og et par funklende øjne. Jens Alslev er en venlig mand og hans sociale engagement åbenbart. I en moderne lejlighed centralt i Esbjerg venter resten af familien, og der er kaffe på kanden. Jens vil fortælle om sine erfaringer med Phonak Paradise høreapparater.
– Først var jeg faktisk i tvivl om de overhovedet var tændt, siger han.
– Lyden er så blød og behagelig, at jeg tvivlede på, om de forstærkede nok. Men det gør de, skal jeg hilse og sige. De er virkelig gode, og det er jeg ikke den eneste der bemærker.
I mere end 10 år han Jens arbejdet med høreapparater og høretekniske hjælpemidler. Fra firmaet GH Service tager han på hjemmebesøg, hos kunder for at hjælpe med deres udfordringer. Han er glad for sit job. Meget glad.
– Jeg er jo julemand for voksne, smiler han igennem skægget.
– Det at kunne hjælpe sine medmennesker anser jeg som et stort privilegium. At høre betyder jo alverden. Jeg kommer ud til mennesker, der har svært ved at høre deres ægtefælle, fjernsynet – for ikke at nævne at gennemføre en telefonsamtale.
– Så kommer jeg med en løsning, der hjælper mennesker ud af isolation og tilbage i samtalen. Det er da bare fedt.
Jens kender udfordringerne fra sit eget liv, for der hjemme har han en familie hvor han ikke er den eneste med nedsat hørelse. Ægtefælden Karina er CI-opereret og en af familiens to døtre er også afhængig af høreapparat.
Hans egen svigtende hørelse er et resultat af mange år i støj på arbejdspladsen. Ni år i Esbjerg lufthavn, konstant med ørebøffer på. Ørebøffer fyldt med radiokommunikation og støj fra en travl lufthavn. Ikke et minuts sammenhængende stilhed i løbet af de lange skift.
I løbet af disse år tabte han evnen til at “høre græsset gro”, som han selv udtrykker det. Med årerne kunne han godt mærke, at hans hørelse blev dårligere. Nu kan han se tilbage på 10 år som høreapparatbruger. Den teknologiske udvikling har været imponerende, noget han har nydt godt af.
Jobbet hos GH Service blev han tilbudt ved en tilfældighed. Karina var allerede kunde hos firmaet, Jens var blot ægtemanden der lyttede med. Bekendtskabet med GH kom til at betyde meget for både Karina og Jens. Hun fik bedre lyd i ørene, Jens landede et nyt job. Et job han altid er glad for at møde ind til.
På arbejdet har chef og kollega Bent Hansen mærket en væsentlig forskel efter at Jens fik sine nye Audéo Paradise apparater. Når de to kører sammen i bil, lytter de ikke bare til radio – de fører faktisk lange gode samtaler. Tidligere kunne det nogle gange være svært.
Jeg synes godt i må kalde de her apparater for “paradise”, siger Bent bekræftende. Med god samvittighed, endda.
Det er også første gang, Jens vælger genopladelige høreapparater.
– Man skal selvfølgelig vænne sig til at stille apparaterne i opladeren inden man sover, men det lærer man hurtigt. Det er utvivlsomt både praktisk og miljøvenlig, at vælge genopladelige apparater, når det er en mulighed.
Skal man være væk flere dage, og ikke ved hvor man kan finde en stikkontakt, fungerer det fint med en Phonak powerbank i bunden af opladeren. Strømforbruget er meget beskedent.
Lidt synd er det, at mange har svært ved at få hjælpemidler bevilget, og det kan godt gå Jens en smule på.
– Jeg ved godt det er sparetider, men jeg bliver ked af det når jeg står med et menneske, der har svært ved at blive i samtalen, og jeg ved en god teknisk løsning ville åbne så mange flere døre.
– I disse tider kan alle nemt forestille sig, hvordan det er at høre dårlig, siger Jens.
– Når den der taler har mundbind på og taler til dig fra den anden side af en plexiglasplade, er det ikke altid nemt at fange det hele. Ikke engang for dem med normal hørelse. Sådan er der mange, der altid skal anstrenge sig for at deltage i en samtale.
Meget af sin fritid tilbringer Jens Alslev i den lokale motorcykelklub sammen med kammeraterne. Han har benzin i blodet. På samme måde som i sit arbejde, lægger Jens stor vægt på klubbens sociale element – både medlemmerne imellem og i forhold til de sociale projekter klubben engagerer sig i.
– Er der nogen af os, der behøver en hjælpende hånd med noget som helst, møder vi mandstærke op, fortæller han. Og vi samler penge ind til mange formål. Vi ønsker at bidrage til lokalsamfundet.
I klubhuset nede ved havnen har de forvandlet et lagerlokale til deres “hemmelige hule”. Loftet er sænket og i hjørnet er der bygget en bar.
Interiøret er maskulint kikset og stilen en smule forvirret, som den jo skal være i en motorcykelklub. Fiskenet og skibsfortøjninger blandet med motorcykelnips. Lysestager men ingen duftlys. Og centralt på gulvet et billardbord, hvor Jens vurderer sit næste stød.
– Her er godt at mødes, smiler han. Her har han sine venner og interessefælder. De fælles ture på motorcykel er højdepunkter. Karina nyder at sidde bagpå. Komme ud i vind og vejr, dansende hen ad de snoede danske landeveje.
Jens Alslev og hans familie kender alt til, hvor vigtig hørelse er – i dagligdagen, i arbejdslivet og i social sammenhæng. At være en del af sine omgivelser og kunne stole på, at man forstår hinanden er lig med livskvalitet.
Se med i videoen nedenfor, hvor Jens fortæller om sit liv med hørenedsættelse og oplevelser med Phonak Paradise genopladelige høreapparater.
(Tekst, foto & video: Morten Bibow)