En velfungerende hverdag
Alfie – Tredje gang var lykkens gang
June 1, 2022
Maria, makeupartist og hårstylist: “Jeg vil gerne have, at mine høreapparater er synlige”
July 28, 2022

En velfungerende hverdag

Forskellen mellem dengang og nu er: ”Tidligere oplevede jeg meget frustration både på arbejdet og i fritiden. Frustrationen skyldtes, at jeg ønskede at involvere mig, men jeg hørte ikke alt, hvad der blev sagt, og det forhindrede mig i fuldt ud at være en del af det, der foregik.”

Ulrika Magnusson, som er speciallærerGranbergsskolan i Bollnäs, fortæller om, hvordan hendes liv har forandret sig, siden hun fik mulighed for at anvende de hørehjælpemidler, hun bruger i dag. Med medfødt hørenedsættelse, primært på det højre øre, har hun fået stor hjælp af Roger Select og Roger Table Mic II.

Gennem en hørevejleder kom Ulrika i kontakt med en audiologiassistent med specialviden om arbejdshjælpemidler, og som præsenterede høreprodukterne for hende for første gang. I dag bruger Ulrika Roger Select og Roger Table Mic II i både klasseværelset og under møder,  hvor taleren har en  mikrofon om halsen for at forstærke stemmen.


Til dig, der endnu ikke har høreapparat, men føler, at du er begyndt at høre dårligere – prøv vores online hørescreening.


Hverdagen er så meget nemmere i dag

“Når jeg er i klasseværelset, sørger jeg for at placere børnene, så jeg altid har dem foran mig. Hvis eleverne sidder i forskellige grupper i klasseværelset, placerer jeg en bordmikrofon på hvert bord. Så kan jeg tydeligt høre, hvad der bliver sagt, uanset hvor lyden kommer fra. Derudover bevæger jeg mig meget rundt i klasseværelset og går gerne hen til den elev, der taler,”  siger hun.

Granbergsskolan er en F-6 skole, og Ulrika arbejder primært med elever, der har svært ved at komme i gang med at læse, hvilket som oftest er de yngste børn. “Jeg ville ikke kunne udføre mit arbejde, som jeg ønsker det, uden mine hørehjælpemidler. I mit arbejde møder jeg elever, der har brug for lidt ekstra støtte, og så har jeg brug for at kunne høre alt, hvad de fortæller, for at kunne give dem den støtte, de har brug for. Det er mit arbejde i en nøddeskal.” 

I dag oplever hun også, at hun har et helt andet overskud, når arbejdsdagen er slut. Livet efter arbejdsdagen sammen med familie og venner fungerer meget bedre i dag end før, hvor hun ofte endte på sofaen foran tv’et, fordi hun var løbet tør for energi.

Børnene lærer at reflektere 

Hun siger, at hun nogle gange tænker over, om hendes hørenedsættelse har ført noget godt med sig. Og måske har det, for når hun som lærer taler med sine elever om, hvordan man skal behandle hinanden, og at alle skal respekteres for den, man er, så bliver der skabt et naturligt udgangspunkt. 

“Som følge af min hørenedsættelse har børnene tænkt over, at ting, der er nemme for dem, kan være svære for mig, og omvendt. Vi taler meget om at tage hensyn til hinanden og hjælpe til, når det er nødvendigt. Under andre omstændigheder ville sådanne diskussioner måske ikke have været lige så naturlige,” siger hun. 

Ulrika er omhyggelig med at sørge for, at alle i klasseværelset tager hensyn til hinanden, og på det punkt har hendes hørenedsættelse spillet en stor rolle for den ro, der er i hendes klasseværelse i dag.  

“Børn taler gerne i munden på hinanden, fordi de er så ivrige og har så meget at fortælle. Men det fungerer ikke for mig, så nu rækker eleverne hånden op, når de vil sige noget. De venter, til det bliver deres tur, og lytter til hinanden på en anden måde. Vi giver alle den tid, de har brug for, så deres stemme bliver hørt, og alle bliver lyttet til. Så generelt har min hørenedsættelse faktisk bragt noget rigtig godt med sig.”

Føler du behov for at tage kontakt med en hørespecialist i dit nærområde, kan du finde en her.

Læs mere om hørehjælpemidler fra Phonak her: www.phonak.dk