I 2018 fyldte Bluetooth 20 år, men det er først i de senere år at teknikken for alvor har slået igennem.
Tanken bag Bluetooth var fra starten at skabe en platform hvor individuelle enheder skulle kunne kommunicere direkte når de kom inden for rækkevidde af hinanden.
Navnet Bluetooth kommer fra den danske kong Harald Blåtand som døde 986 e kr. Han var den første konge der lod sig døbe, han forenede Danmark og Norge og var en god taler der kunne sammenføre mennesker og få dem til at tale sammen. Fra starten var Bluetooth bare et arbejdsnavn, men parallellen mellem Harald Blåtands bedrift i det at forene en stor del af Norden og målet med Bluetooth – at forene alle producenter i en trådløs standard – var så åbenlys at navnet blev som det var.
Symbolet for Bluetooth peger endda også på kong Harald Blåtand, to stiliserede runer – H og B.
Fra begyndelsen, 1998, var det udover Ericsson også Nokia, Toshiba, Intel og IBM som tilsluttede sig Bluetooth Special Interest Group (SIG) som udviklede den nye teknik. I dag er der 4000 forskellige foretagender der er medlemmer af Bluetooth SIG.
Bluetooth adskiller sig fra andre trådløse netværk ved, at det er udformet til trådløst at kunne koble enheder til uanset funktion.
I hver enhed, fx mobiltelefoner og streamere til høreapparater, findes der en Bluetoothchip med en antenne. Kredsløbet er et kombineret sender og modtager, som kommunikerer med andre Bluetoothenheder. Så snart at to enheder får kontakt med hinanden, oprettes der forbindelse mellem enhederne. Kommer du ind i et rum med din bærbare PC og printeren i rummet har en Bluetoothchip, så begynder PC og printer umiddelbart at forsøge at skabe en forbindelse. Findes der flere end én PC i rummet, så indleder PCerne umiddelbart forhandlinger om at oprette netværksforbindelse.
Bluetooth er altså vældig fleksibelt, men der findes begrænsninger. Selvom 255 enheder kan være koblet op til hinanden, så kan der kun være syv aktive enheder på samme tid. yderligere har Bluetooth en begrænset rækkevidde, fra klasse 1 som kan sende med 100 milliwatt og har en rækkevidde på op til 100 meter forudsat der ikke er vægge i vejen, til klasse 2 som sender med 2,5 milliwatt i op til 10 meter og klasse 3 med 1 milliwatt med 1 meter i rækkevidde.
Den mest almindelige effektklasse er klasse 2 med 10 meters rækkevidde. Her ligger fx din smartphone, men det bliver mere almindeligt at Bluetooth får den højere effekt, ikke mindst i PCer og tilbehør som printere og højtalere i hjemmet. Ulempen er dog, at en højere effekt vil trække og bruge mere batteri / strøm.
Enheder som anvender Bluetooth kan have forskellige funktioner, alt fra kun at fungere som erstatning for et kabel til at overføre billeder, musik i mono og stereo eller synkronisere filer og datatrafik. Hvilke funktioner der findes i netop din enhed kan du se under indstillingen profiler. Producenten af en Bluetoothenhed kan vælge hvilke profiler som skal indgå, og det bliver ofte en afvejning mellem hvor vigtig funktionen er og hvor meget hukommelsesplads der er ledig.
Tekst af Anders Arhammar
(Artikel er tidligere publiceret i Phorum Magazine)
Bluetooth har åbnet for nye muligheder for anvendelse af høreapparater. Med denne teknik kan man nu ”koble sig op” til andre tekniske enheder uden problemer med ledninger og kontakter.
Det helt store anvendelsesområde er mobiltelefoner, hvor trådløs tilslutning letter hverdagen og gør det nemmere at tale i telefon. Man slipper også for risikoen for irriterende opkobling, da lyden ikke overføres via høreapparaternes mikrofon, uden en særskilt lille modtager i apparatet. Du kan selvfølgelig udnytte teknikken til alle andre enheder som anvender Bluetooth, såsom PC’er, tablets og meget mere.
For at kunne udnytte Bluetooth til sine høreapparater, skal man have en s k streamer. Denne indeholder en Bluetooth chip som tager imod signalet fra mobiltelefonen eller andre Bluetooth enheder.
Hvad der kan kobles sammen, bestemmes af de Bluetooth profiler som streameren og Bluetooth enheden har tilsammen.
Phonak har to streamere – ComPilot II og ComPilot Air II. Begge disse håndterer 5 forskellige profiler.
– Headset Profile (HSP) som muliggør lydoverførsel i mono fra mobiltelefon og PC.
– Handsfree Profile (HFP) som giver kontrol over mobiltelefonen uden at man behøver røre ved den.
– Advanced Audio Distribution Profile (A2DP) – overfører musik i stereo.
– Audio Video Remote Control Profile (AVRCP) – giver fjernbetjeningsfunktion, så man eksempelvis kan skrue op og skrue ned for lyden.
– Phone Book Access Profile (PBAP) – giver tilgang til telefonens telefonbog.
ComPilot II og ComPilot Air II adskiller sig fra hinanden både udseendemæssigt og delvist også funktionsmæssigt. ComPilot II bæres rundt om halsen og kan anvendes i 24 timer på en opladning. Man kan også tilslutte lydkilder via forskellige kontakter og man kan koble en ekstra reversmikrofon til for at opnå en bedre lydgengivelse fra den man taler med.
ComPilot Air II er mindre og sættes fast med en clips. Den har 4 timers taletid og lyd kan kun overføres via Bluetooth.
Begge er kompatible med alle mobiltelefoner med Bluetooth, så man låser sig ikke til et bestemt mærke af mobiltelefon og to mobiltelefoner kan snildt være tilsluttet på samme tid. Du behøver altså ikke bytte dine høretekniske hjælpemidler bare fordi du skifter mobiltelefon.
Vil man udvide sine muligheder for trådløs lyd kan man kombinere sin streamer med en TVLink II, som tilsluttes Tv’et. Lyden fra Tv’et sendes så med 20 meters rækkevidde til streameren og høreapparaterne i stereo.
Tekst: Helena Wallbom
(Artikel er tidligere publiceret i Phorum Magazine)