Høretab omtales for tiden som et ”usynligt handicap” i og med at det ikke altid er indlysende, når folk har et høretab og i grunden er det rimelig tabubelagt. Undersøgelser viser, at kun 1 ud af 15, som ville have gavn af et høreapparat, faktisk bruger et, og i gennemsnit venter folk med høretab næsten 10 år, før de gør noget ved det. Hvorfor?Nogle gange kan grunden være de økonomiske omkostninger, men for andre har det noget at gøre med den stigmatisering, som høretab bærer. Mange folk associerer høretab med det at blive gammel, og for andre handler det om at de ikke ønsker et høreapparat, fordi de synes at de er grimme. Der er rigtig mange misforståelser forbundet med et høretab. Det er vigtigt, at være åben omkring emnet og om hvordan det kan påvirke folks liv, både positivt samt negativt. Hjælp med at bryde tabuet!
Døve folk kan bestemt godt køre bil! De skal blot være mere forsigtige og opmærksomme på omgivelserne. Det handler om det visuelle.
Tegnsprog er lige så forskelligt som det talte sprog. Hvert land har et eller flere tegnsprog, og det kan måske komme som et chok for dig, men der findes omkring 130 forskellige!
Det er ikke alle der benytter sig af tegnsprog, trods høretab. Nogle gør brug af det, og andre gør ikke!
Det er vanskeligt at mundaflæse, og det er ikke altid det giver det præcise resultat. Alt afhængigt af hvor længe nogen har haft høreapparater, eller hvor godt de hører, kan nogle bedre mundaflæse end andre. Ingen er ens, og dermed er der så mange forskellige læbeformer og mønstre, som gør at mundaflæsning for det meste blot er et gættearbejde. Dette er grunden til at døve mennesker sætter stor pris på fagter, spor eller tegn for at gøre opmærksom på emnet. Det er bestemt heller ikke nogen hjælp at skulle mundaflæse, hvis folk taler med accent eller har skæg.
Hvorfor har folk denne overbevisning? Måske er det fordi, at den eneste de kender som er ’døv’, er deres bedsteforældre? Nårh, men det er selvfølgelig en myte! Nogle mennesker er født med et høretab, og andre kan miste hørelsen senere i livet. Høretab kan påvirke alle uanset alder.
På grund af koncentrationstræthed, har mennesker med høretab, ikke altid energien til at mundaflæse eller fokusere på hørelsen, og især ikke hvis der er meget baggrundsstøj. Hvis du føler at vi ignorerer dig, kan det skyldtes at vi ikke hørte dig! I tilfælde af at dette skulle ske, så skal du få opmærksomheden før du taler, da du måske ikke blev hørt første gang.
I modsætning til briller, som øjeblikkeligt retter dit syn, kan folk med høretab ikke bare stikke et høreapparat i øret og så straks få hørelsen tilbage! Alt afhængigt af høretabet, så varierer høreapparaterne også efter høretabet, og de har som oftest brug for finjustering af audiologen eller høreapparatspecialister, for at skabe de bedste lyttefunktioner for brugeren. Selvom høreapparater gør en stor forskel i ens høreevne, så er det stadig ikke det samme som at høre ”normalt”.
Døvhed er ikke altid arveligt. Det kan godt opstå som følge af eks. en sygdom som meniére.
Uanset hvor højt du taler, hvis en person har stærkt høretab, så forstår de dig ikke. Det er det høreapparater er til for; at gøre lyde såsom stemmer mere klare og begrænse baggrundsstøjen. Hvis du snakker højere, så lyder det blot som om at du råber ad brugeren!
På nuværende tidspunkt er der ingen ”kur” mod høretab, dog er der mange studier og forskning indenfor dette område. For nogle mennesker, som har et alvorligt høretab, kan en cochlear-implantatoperation hjælpe dem med at høre bedre, men når det kommer til at reparere høretab ved hjælp af medicin eller ikke-implantatkirurgi, så er dette stadig et meget åbent emne. Måske vil der i fremtiden være en ny opdagelse, hvem ved?
Høreapparater er ikke længere ensbetydende med store, udadbuende, beige høreapparater! Høreteknologien kommer nu i alle former, størrelser og farver! Nogle er klassificeret som ”usynlige”!
Førhen havde jeg lilla Phonak høreapparater, og nu har jeg turkis Phonak Sky Q høreapparater, og jeg synes de ser fantastiske ud!
Hvis du kender til andre misforståelser omkring høretab, der ikke er blevet nævnt her, eller en oplevelse du måske har haft – så skriv det endelig i kommentarfeltet nedenfor!